RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Final 4-optakt: Nu skal drengenes DM-medaljer fordeles

Final 4-optakt: Nu skal drengenes DM-medaljer fordeles

Podcast: Forleden gjaldt det pige-DM og nu er det op til landets bedste drengehold i U16- og U18-rækken at kæmpe om medaljerne. Roskilde lægger halgulv til drengenes Final4 i den kommende weekend, og dét event koger vi op til i denne udsendelse fra Mediano Håndbold.

Sæsonens sidste ungdomskampe står for døren, og det er også de mest afgørende af slagsen, vi har i vente. Landets bedste drengehold i U16- og U18-årgangene skal i weekenden den 27. og 28. april kæmpe om DM-guldet i Roskilde.

I U16 Drenge-rækken skal GOG/Oure møde Vejle Idrætsefterskole i den ene semifinale, mens Skanderborg Håndbold krydser klinger med Gunslevholm Idrætsefterskole i den anden kamp. På U18-siden tørner Skanderborg Håndbold sammen med Oure HK, mens GOG og HF Mors står overfor hinanden til stævnets sidste semifinale. Analyser af disse matchups og en masse andre kloge ord om DM Final4-stævnet står 1. divisionstræner i HC Odense og DHF Talenttræner Martin Hjortshøj for i selskab med vært Johan Strange.

Stævnet har i øvrigt en glimrende Facebook-side, hvor du kan følge intenst med.

I udsendelsen kan du blandt andet høre om:

  • Hvilke tendenser, der har kendetegnet drengehåndbolden igennem den seneste tid

  • Forskellen på Final4-modellen og den “gamle model” med hjemme- og udekampe

  • Hvad man kan forvente sig af selve spillet, og hvilke forskelle på U16 og U18 man vil kunne se til finalestævnet

  • Hvilke parametre, der bliver de afgørende når tingene spidser til

  • De erfaringer som de deltagende spillere kan tage med videre i deres udvikling

  • Og meget andet!

Hvis du vil høre flere podcasts fra Mediano Håndbold, kan du nedenfor få et overblik over de ting, vi har produceret. Vi har været i gang i over et år og fortsætter med at levere gratis håndboldindhold til jer lyttere. Det kan vi kun, fordi Sparekassen Kronjylland har været med som hovedpartner hele vejen. Det er vi enormt stolte af og endnu mere, fordi Sparekassen Kronjylland også er med på rejsen i hele 2019.

Så stort tak til Sparekassen Kronjylland, men også en kæmpestor tak til alle jer, der lytter med!

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Sparkron pic bund.png
Sidste stop før Køln, men hvem skal med CL-toget videre til Final4?

Sidste stop før Køln, men hvem skal med CL-toget videre til Final4?

På fortovscafé med Casper U. Mortensen i Barcelona

På fortovscafé med Casper U. Mortensen i Barcelona