RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Særudsendelse: Sæsonen endegyldigt afblæst - med Allan Heine og Jesper Fredin

Særudsendelse: Sæsonen endegyldigt afblæst - med Allan Heine og Jesper Fredin

Podcast: Så blev stregen trukket i sandet. Den meget ærgerlige men ventede besked om håndboldsæsonen endeligt ramte os tirsdag den 7. april. I denne særudsendelse vender vi nyheden, dens scenarier og konsekvenser, og siger farvel til et par store spillere.

SparKron+pic+under+underrubrik.png

Det, der skulle have været en temaudsendelse om herreligaen, blev i stedet til en akut særudsendelse om gårsdagens helt store nyhed:

Tirsdag den 7. april blev en bemærkelsesværdig dag i dansk håndbolds historie. Det blev besluttet, at de øverste rækker fulgte trop med resten af håndbold-Danmark og blev erklæret for afsluttet. ”Det er ingen hemmelighed, at det her scenarie er det værst tænkelige, der kunne ske for dansk håndbold”, sagde Per Bertelsen, formand i Dansk Håndbold Forbund i forbindelse med beslutningen, der altså bl.a. betyder et nyt mesterskab til både Aalborgs herrer og Team Esbjergs kvinder - og en barsk nedrykning for Nordsjælland og EH Aalborg.

Netop EH Aalborg præsenterede Allan Heine som ny cheftræner for en uge siden. I dag er han med på en Skype-forbindelse hos Mediano Håndbold og sætter ord på den drastiske beslutning. Det gør han sammen med Jesper Fredin, cheftræner for HØJ’s herrer i 1. division.

De to herrer sætter ord på de forskellige konsekvenser, som beslutningen medfører og mulige scenarier for turneringen, klubberne m.m.

Der bliver også plads til at hylde nogle af de spillere, som fra næste sæson ikke er at finde i de danske håndboldhaller - særligt koryfæerne Michael V. Knudsen og Kasper Søndergaard, som hermed får sat et ærgerligt punktum for deres flotte karrierer.

Hør udsendelsen her:

Hør også vores udsendelse fra 2018 med Kasper Søndergaard, som er en af de spillere, der takker af ifm. håndboldsæsonens ærgerlige afslutning:

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images

SparKron bottom.png
Trænerportræt: Anders Thomsen med "blod på knæene" i Lemvig-Thyborøn

Trænerportræt: Anders Thomsen med "blod på knæene" i Lemvig-Thyborøn

Special: Generalsekretæren har ordet – en samtale med Morten Stig Christensen om et liv i håndbold

Special: Generalsekretæren har ordet – en samtale med Morten Stig Christensen om et liv i håndbold