RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

”Det er bare håndbold” - en samtale med Torben Winther om genrejsningen af de danske herrer

”Det er bare håndbold” - en samtale med Torben Winther om genrejsningen af de danske herrer

Podcast: Han kom ind omkring de danske herrer som U-landstræner i slutningen af 90’erne og vandt to guldmedaljer med talenter som Lars Jørgensen, Michael V. Knudsen, Lasse Boesen, Lars Krogh Jeppesen og Bo Spellerberg. I 2000 blev han dansk A-landstræner og vandt i 2002 den første medalje til de danske herrer i 35 år. I denne samtale med Mediano Håndbold fortæller Torben Winther om at være landstræner på øretævernes holdeplads og om de slutrunder, der bragte de danske herrer tilbage på verdenstoppen.

AF THOMAS LADEGAARD

”Jeg er ikke den, der fortæller de lange historier. Og jeg er heller ikke særlig sjov at høre på.”

Sådan siger tidligere landstræner Torben Winther i denne samtale med Mediano Håndbold. Alligevel blev det til en både lang og spændende samtale om en særlig periode i dansk håndbolds historie.

Medaljer til de danske herrer er ingen selvfølge. Efter triumfen ved VM på hjemmebane i 2019 viste EM i 2020 i Malmö, at grænsen mellem succes og fiasko er hårfin. I slutningen af 90’erne havde de danske herrer været igennem adskillige år med svigtende resultater. Ved VM i 1995 tabte man til Algeriet under Ramadan og røg ud. Ved EM i 1996 spillede Danmark seks kampe – og tabte alle seks. Der var år, hvor overhovedet det at komme med til en slutrunde var vanskeligt.

Men så skete der noget. Og dansk herrehåndbold kom tilbage. På ungdomssiden vandt Danmark adskillige guldmedaljer. Torben Winther var som U-landstræner med til at føre et usædvanligt kuld af talentfulde spillere frem til verdenstoppen. Da han overtog A-landsholdet lykkedes det ved EM i 2002 i Sverige at hente en bronzemedalje hjem til Danmark. Ved EM to år senere i Slovenien blev det til endnu en dansk medalje. De danske herrer var tilbage i verdenstoppen.

Men tiden som landstræner blev turbulent. Og efter det resultatmæssige skuffende VM i Tunesien i 2005 blev Torben Winther fyret som landstræner. I denne samtale får vi et unikt indblik i denne vigtige periode i dansk håndbolds historie. Det er historien om at arbejde med en særlig generation af talenter. Om at udvikle den fysiske træning efter svensk forbillede. Og om et til tider vanskeligt samarbejde med de danske medier. Og så giver Torben Winther også sit besyv med i den igangværende debat om talentudviklingen i dansk håndbold.

GettyImages-503974299.jpg
SPARKRON.png

Foto: Getty Images

Mediano Håndbold eksisterer på grund af Sparekassen Kronjylland - uden dem, ingen udsendelser.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Tunesien - Danmark 2005
Håndbold Lab: Brugen af personprofiler i håndbold - med Kristian Kristensen og Troels Banggaard

Håndbold Lab: Brugen af personprofiler i håndbold - med Kristian Kristensen og Troels Banggaard

EM Special #10 - Spanien guldvindere, men Kroatien efterlader det mest markante indtryk

EM Special #10 - Spanien guldvindere, men Kroatien efterlader det mest markante indtryk