RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Så bages der op til weekendens Final4

Så bages der op til weekendens Final4

Podcast: Bliv klædt på til den kommende weekend, hvor vi skal have fundet herrernes nye pokalmestre

SparKron pic under underrubrik.png

I weekenden skal holdene i den danske herreliga have fordelt sæsonens første sølvtøj, når Santander Final4 afvikles i Jyske Bank Boxen i Herning.
Men hvem ender med at få lidt ekstra at pynte pokalskabet med - Skanderborg, Århus, Bjerringbro-Silkeborg eller Aalborg?
Dét prøver vi at blive klogere på i denne udsendelse fra Mediano Håndbold.

I studiet var der besøg af Jesper Fredin, cheftræner i HØJ, og Oliver Jørgensen, håndboldspiller og -træner i TIK samt talentræner i HRØ.
De to havde fået lektier for og skulle blandt andet argumentere for, hvad der hos hver enkelt af de fire semifinalister taler for, at de henholdsvis løfter og ikke løfter trofæet i weekenden.
Det havde ingen af eksperterne problemer med. Så stod det straks værre til, når Fredin skulle gribe de perfekte afleveringer, der blev smidt i hans retning fra værtsstolen. Heldigvis var Oliver Jørgensen logget af Twitter for en stund og sad klar.

Slutteligt blev der også tid til at glæde en af vores lyttere med to billetter til weekendens Final4, som blev udloddet i samarbejde med Divisionsforeningen.

God fornøjelse!

I udsendelsen kan du blandt andet høre om:

  • Hvem Jesper Fredin og Oliver Jørgensen tror hæver pokaltrofæet på søndag

  • Hvorfor Skanderborg Håndbold måske ikke længere kan gemmes sig under at være “underdog”

  • Hvordan Århus’ mange forsvarsværktøjer og Erik Veje-faktoren kan give aarhusianerne en overhånd

  • Om at Århus Håndbold er mere afhængige af Sebastian Henneberg, end Skanderborg er af Cornelius Kragh

  • Aalborg mangler Andreas Holst, BSV må undvære Nikolaj Markussen, men hvem hårdest ramt af det - nord- eller midtjyderne? Og hvem skal tage over i fraværet af de to profiler?

  • Henrik Møllgaards rutine, nyfunden fart i BSV-angrebet og bredde - både meget og lidt af den

  • Hvad der er fedt ved Final4-formatet, og hvorfor det er med til at gøre de her berømte marginaler endnu mere betydningsfulde


Hvis du vil høre en af vores mange andre udsendelser, kan du få et lille overblik herunder. Husk at finde os i din podcast-app og tryk abonner. Så finder vi automatisk vej ud til dig.

Foto: Jan Christensen/FrontzoneSport Via Getty Images

Kvindemagasinet: Farvel grundspil og Ringkøbing - Goddag sæsonafgørelse og nedrykningsdramaer

Kvindemagasinet: Farvel grundspil og Ringkøbing - Goddag sæsonafgørelse og nedrykningsdramaer

Gråzoner omkring blå kort, den uforudsigelige herreliga og niveaukløft hos kvinderne

Gråzoner omkring blå kort, den uforudsigelige herreliga og niveaukløft hos kvinderne