Arnór Atlason og "den rene lidelse" - på vej mod slutspillet med TTH Holstebro
Podcast: Han har prøvet det meste som spiller og træner. Adskillige mesterskaber, 203 landskampe for Island, OL-sølv og succes som assistent i Aalborg Håndbold.
Men som cheftræner for TTH Holstebro prøvede Arnór Atlason noget for allerførste gang: At kæmpe for overlevelse med sit hold. Siden er der kommet mere stabilitet for holdet i TTH Holstebro, og lige nu er Arnór Atlason og klubben på vej mod en plads i slutspillet med tre kampe tilbage.
Vi besøgte Arnór Atlason i Holstebro for at blive klogere på ham og hans hold, inden kampen om slutspillet skal afgøres. Hvad lærte han af overlevelseskampen for et par sæsoner siden? Hvad har det været for en sæson i en tæt herreliga? Og hvorfor er det at være cheftræner ind imellem "den rene lidelse"?
AF THOMAS LADEGAARD
203 landskampe for Island, flere gange dansk mester, olympisk sølvvinder i 2008, nuværende assistenttræner for Island – og cheftræner for ligaklubben TTH Holstebro. Arnór Atlason har et CV, der vil imponere de fleste.
Vi fangede ham efter et tæt opgør mod Mors-Thy og på vej mod de afgørende kampe i herrernes grundspil - samt en landsholdspause med Island. Og så fik vi også lige vendt EM og semifinalen mod Danmark.
Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter, Bluesky og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.




