RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

"Man skal turde træde over hvor hammeren rammer" - en samtale med Claus Mogensen om ledelse m.m.

"Man skal turde træde over hvor hammeren rammer" - en samtale med Claus Mogensen om ledelse m.m.

Podcast: God ledelse handler om mange ting. Bl.a. er evnen til at kunne tage det individuelle hensyn kendetegnende for en stærk leder. Claus Mogensen har i snart fire sæsoner været cheftræner for København Håndbold med stor succes. I denne udsendelse sætter han ord på ledelse og holdsammensætning.

AF JOHAN STRANGE

SparKron+pic+under+underrubrik.png

Claus Mogensens træner-cv tæller bl.a. to sæt sølvmedaljer i den norske liga med Byåsen, et dansk mesterskab med København Håndbold og personlig hæder i form af Årets Træner-titlen i både Norge og Danmark. Han var manden, der forløste København Håndbolds potentiale, og i skrivende stund er han på vej til at føre hovedstadsklubben til en top-4 placering i kvindernes grundspil for 4. sæson i træk.

47-årige Mogensen beskriver sig selv som struktureret, kompromisløs og grundig. Selvom hans ledelsesstil grundlæggende er i den rolige ende af skalaen er han ikke uden temperament - f.eks. hader han mangel på koncentration.

Udsendelsen her er en samtale om netop hans ledelsesstil. Du kan bl.a. høre om:

  • Hvordan både Skanderborg, Norge og sågar Holland har formet Claus Mogensen som menneske og som træner

  • Hvilken ledelsesopgave der lå foran ham, da han trådte til i København Håndbold, der indtil 2016 havde underpræsteret en del ift. ambitionerne

  • Hvilken kultur han stræber efter at skabe i truppen

  • Hvordan han stadig arbejder med sin tidl. assistenttræner Troels Banggaard om personprofiler og rollefordeling i sin trup

  • Hvordan forskelligheden i spillertruppen skal dyrkes frem for at skulle udviskes

  • Hvorfor det for Claus Mogensen er en relativt nem opgave at lede Mia Rej

  • Hvorfor alder ikke er en rollemæssig begrænsning på et Claus Mogensen-hold, godt eksemplificeret med den unge målvogter Amalie Milling

  • Og meget mere…

Du kan lytte til udsendelsen lige her:

I udsendelsen taler vi som nævnt med Claus Mogensen om arbejdet med personprofiler. For nylig besøgte vi netop hans tidligere assistent, Troels Banggaard, som stadig er tilknyttet København Håndbold som konsulent, og Ribe Esbjerg-herretræner, Kristian Kristensen, til en uddybende snak om netop dette. Den udsendelse kan du høre her:

Og sidste år besøgte vi Claus Mogensens hjerteklub, Skanderborg Håndbold, hvor Torben Væver og Morten Kirk satte ord på de grønne østjyder:

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Jan Christensen, Getty Images

SparKron bottom.png
Strange & Ladegaard #2 - Hyldest til hverdagens helte, de frivillige!

Strange & Ladegaard #2 - Hyldest til hverdagens helte, de frivillige!

"Vi er en lærende organisation" - portræt af Ajax Københavns kvinder med cheftræner Dennis Bo Jensen og direktør Mathias Berg

"Vi er en lærende organisation" - portræt af Ajax Københavns kvinder med cheftræner Dennis Bo Jensen og direktør Mathias Berg