RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

"Vi er en lærende organisation" - portræt af Ajax Københavns kvinder med cheftræner Dennis Bo Jensen og direktør Mathias Berg

"Vi er en lærende organisation" - portræt af Ajax Københavns kvinder med cheftræner Dennis Bo Jensen og direktør Mathias Berg

Podcast: København har fået sig endnu et kvindeligahold. Rammerne er ikke de samme som hos "storesøster" København Håndbold. Men sejrene over Odense Håndbold og Viborg HK aftvinger respekt og vidner om en klub i udvikling. Netop udviklingen hos den enkelte aktør, både på og uden for banen, er et kardinalpunkt hos Ajax København.

AF JOHAN STRANGE

SparKron+pic+under+underrubrik.png

Ajax Københavns kvinder har i denne sæson leveret en håndfuld imponerende resultater. Både Viborg HK og Odense Håndbold er blevet besejret - endda på udebane - og Herning-Ikast har man spillet uafgjort med. Rammerne og midlerne hos Ajax København er imidlertid slet ikke de samme som hos eksempelvis de nævnte hold. Så hvad er det klubben fra den københavnske Sydhavn lykkes så godt med?

Cheftræner Dennis Bo Jensen var relativt uprøvet på øverste niveau, da han satte sig i cheftrænerstolen. I dag er han en af HTH Ligaens største succeshistorier. Sammen med direktør (og med jævne mellemrum ekspertgæst på Mediano Håndbold) Mathias Berg gæstede han det mobile Mediano-studie i Hafnia-hallens Mødelokale 1 til en snak om kulturen hos Ajax-kvinderne.

I udsendelsen kan du bl.a. høre om:

  • Hvad Dennis Bo sagde til spillerne i omklædningsrummet i Odense Idrætshal, da holdet var bagud 10-17 - og endte med sensationelt at vinde

  • Hvilke udfordringer det giver at have med ikke-fuldtidslønnede spillere at gøre

  • Hvilken indstilling hos den enkelte Ajax rekrutterer efter

  • Hvorfor klubben vægter ærgerrighed og læringsparathed højere end aktuelt niveau

  • Hvorfor det også er vigtigt man på ledelsesniveau bærer viljen og lysten til at lære og blive dygtigere

  • Hvilken rolle Ajax København ønsker at spille i det store håndboldlandskab

Du kan lytte til udsendelsen lige her - rigtig god fornøjelse:

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Ajax København

"Man skal turde træde over hvor hammeren rammer" - en samtale med Claus Mogensen om ledelse m.m.

"Man skal turde træde over hvor hammeren rammer" - en samtale med Claus Mogensen om ledelse m.m.

Håndbold Special: ”Håndbold er et enormt sofistikeret spil” – En samtale med Erik Veje Rasmussen

Håndbold Special: ”Håndbold er et enormt sofistikeret spil” – En samtale med Erik Veje Rasmussen