Redaktørens sommerhilsen: Det vil vi arbejde på til næste sæson
Podcast: Sommerferien er her. Den vil vi bruge til at blive bedre. I alt hvad vi gør. Vi arbejder lige nu med den feedback, vi har fået den sidste måned fra vores lyttere i et spørgeskema.
Vi spurgte: Hvad skal vi gøre for at blive bedre? Og vi fik rigtig mange gode idéer og kommentarer. Her er nogle af de overskrifter, vi vil arbejde med - og som du kan glæde dig til i den kommende sæson.
AF THOMAS LADEGAARD
Som alle andre i håndboldens verden bruger vi denne sommerpause til at slappe af. Men selvfølgelig også til at overveje og planlægge den kommende sæson. Vi vil være bedre til alt det, vores lyttere kan lide. Vi vil udvikle os og lægge nye lag på. Og så vil vi også forsøge at udfordre os selv og lytterne med nye formater og nye indgange til håndboldens verden.
Den 26. juni bad vi vores lyttere give os feedback i et enkelt spørgskema.
Vi er oprigtigt glade og taknemmelige for de mange, mange besvarelser der kom ind. Tusind tak til alle jer, der gav jer tiden til at gøre os klogere og bedre. Det hele er læst - med stor interesse.
Herunder er noget af det, vi tager med os.
Stor glæde
Først og fremmest er vi mere end stolte over de mange rosende ord og vurderinger, vi fik ind. På en skala fra 1 til 5 er tilfredsheden med Mediano Håndbold 4,6. Og der var i kommentarerne mange rosende ord om hele formatet såvel som enkelte udsendelser.
Det er i den grad påskønnet. Vi er stolte af at have skabt et podcast format i det lille hjørne af verden, der hedder håndbold. Vi er glade for, at vores lyttere hænger på. Det kan vi også se i lyttertallene. Og vi tager det bestemt om et skulderklap. Man skal jo rose det, man gerne vil have endnu mere af. Så pas på, hvad I roser!
Lyden
Noget vi vil arbejde videre med efter jeres gode kommentarer er lyden - og hele det lydmæssige udtryk. Vi kan love jer, at der kommer en ny og meget kortere jingle! Lige nu er vi ved at finde frem til det nye udtryk. Men det bliver mere direkte og mere enkelt.
Og så vil vi også efterstræbe at skabe bedre lyd undervejs. Af praktiske grunde kommer vi fortsat til at optage nogle af udsendelserne virtuelt. Men vi vil arbejde på at gøre lyden endnu bedre i hver eneste udsendelse.
Mere skarphed og debat
Flere af lytterkommentarerne roste og efterspurgte endnu mere debat og skarphed. Det er en god pointe. Mediano Håndbold kommer aldrig til at blive "Debatten" med på forhånd castede personer, der skal spille en særlig antagonistisk rolle. Men vi kan godt arbejde på mere debat, flere kritiske spørgsmål, mere skarphed.
Vores mål er et gøre lytterne og os selv klogere. Ikke at skabe konflikt, hvor der ikke er det. Det er andre medier meget bedre til, end vi nogensinde vil blive. Men vi vil have som målsætning at stille flere spørgsmål, have flere holdninger, være mere skarpe. Det er en god målsætning.
Mere 'nørderi'
Vores lyttere elsker, når vi bliver "Max Mediano" og nørder igennem. Flere har rost de historiske udsendelser om VM-historien. Mange kan lide udsendelserne, hvor vi pludselig går i dybden med at "splitte på to'erne". Og der er kæmpe roser til vores gæster og faste deltagere, der bidrager på et højt, fagligt niveau.
Det er en væsentlig pointe for os. Vi skal ikke holde os tilbage for at nørde, for at gå i dyden og bruge tredive minutter på en forsvarsdetalje. Det vil vi forsøge at gøre endnu mere af. Og vi skal nok også sige til Rasmus Boysen, at vi vil høre endnu mere om den bulgarske andenliga.
Nye formater
Endelig kan I som lyttere forvente, at vi selvfølgelig vil introducere nye formater i den kommende sæson. Vi kommer til at holde fast i de mange udsendelser, I holder af. Som f.eks. "Jagten på sandheder". Men vi arbejder bl.a. på at udvikle et særligt, fast ugentligt format, når vi kommer ind i april måned. Et format der bare skal følge alle begivenhederne, efterhånden som sæsonen spidser til. Det vender vi tilbage til.
Kæmpe tak til Sparinvest og Sparekassen Kronjylland
Husk som altid at alle udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. Det kan ludelukkende lade sig gøre pga. vores partnere; Sparinvest og Sparekassen Kronjylland.
Vi blev meget stolte og glade, da både Sparinvest og Sparekassen Kronjylland Sage ja til at være med os også i den kommende sæson. Det er ingen selvfølgelighed. Slet ikke. Snarere er det et meget opmuntrende skulderklap - og et udtryk for det tætte og tillidsfulde samarbejde, vi nu fortsætter.
Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at leve op til en tillid.
Sparinvest og Sparekassen Kronjylland er til stede mange steder i dansk håndbold. Vi glæder os hver gang vi ser dem ude i hallerne. Og vi glæder os til en ny stor sæson.
Så giv Sparinvest og Sparekassen Kronjylland et kald eller et besøg, hvis du vil have finansiel rådgivning af de bedste.
God sommer.
Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter, Bluesky og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Getty Images