Kvinde update: De sidste fire med Allan Heine og Martin Albertsen
Podcast: Kvartfinaler i Champions League og slutspil i Danmark. Det kan ikke blive meget bedre. Både Odense og Esbjerg spillede sig i Champions Leagues Final Four og har mulighed for at møde hinanden i et historisk opgør i Budapest.
Samtidig har begge hold retning direkte mod hinanden i kampen om det danske mesterskab. Men hvor står Ikast, der i denne weekend skal spille European League Final Four? Hvordan lyder det, når vi synger Horsens’ pris? Og hvorfor skal Bo Spellerberg videre i filosofihistorien?
Martin Albertsen og Allan Heine hjalp os i denne udsendelse med det store overblik efter CL’s kvartfinaler og midtvejs i det danske slutspil.
AF THOMAS LADEGAARD
Der er grund til en gang imellem at stoppe op for at nyde vores fantastiske håndboldsport. Denne del af sæsonen byder på intense dramaer, mens klubholdene kæmper om de store trofæer.
Vi talte alle kvartfinaler igennem, vi så frem til weekenden og European League og så talte vi ligaen og slutspillet igennem.
Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images