VM 2025 Special #5 - Danmark skal hjem - men vi skal videre med Martin Albertsen og Allan Heine
Podcast: Danmark skal ikke videre ved VM. De skal hjem efter den tabte kvartfinale mod Frankrig.
Men vi skal videre. VM er ikke overstået, og der venter spændende opgør mellem de sidste fire tilbageværende hold.
Ved de seneste seks slutrunder har de danske kvinder været i semifinalerne. Denne gang lykkedes det ikke, og der har et medie som Mediano Håndbold en særlig opgave. Vi skal lykkes med nuancerne og dybden. Vi skal kunne adskille præstation fra resultat. Vi skal formå at sætte ord på alt det, vi har oplevet.
Allan Heine og Martin Albertsen har sovet på det danske nederlag og går i denne udsendelse til den vanskelige opgave at sætte ord på den tabte kvartfinale og det danske exit.
AF THOMAS LADEGAARD
I de sidste mange år, er det gået godt for de to danske landshold. Semifinaler, finaler, medaljer. Jubel!
Denne torsdag var opgaven anderledes for os: Vi skulle sætte ord for lytterne på noget, der ikke helt virkede.
Vores lyttere har krav på at vi kan levere nuancer og indsigt - også når det går mindre godt. Vi håber, at vi kunne leve op til den forventning her.
Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter, Bluesky og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images




