RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

EM Special #6: Slutrundehistorie med Thomas Ladegaard

EM Special #6: Slutrundehistorie med Thomas Ladegaard

Podcast: I den 6. og sidste optakt til december måneds EM i Frankrig har vi besøg af håndboldhistoriker og forfatter til "Håndboldens Legender", Thomas Ladegaard, til en snak om EM-historien, der med garanti vil vække søde minder hos enhver håndboldelsker.

SparKron+pic+under+underrubrik.png

Så er det faktisk nu! EM i kvindehåndbold begynder i dag, torsdag den 29. november, på fransk grund.

EM i kvindehåndbold har siden 1994 budt på masser af gode historier. Mange af dem med det danske landshold i fokus. En mand, der ligeledes er garant for gode historier, er forfatter og håndboldhistoriker Thomas Ladegaard. Ham har vi besøg af i den sidste Mediano Håndbold EM-optakt.

Læn dig rigtig godt tilbage og bliv brødfødet med en lun og nærende portion kvindehåndboldhistorie. Rigtig god fornøjelse!

Lyt til udsendelsen lige her:

I udsendelsen kan du bl.a. høre om:

  • Bogen “Håndboldens Legender” kort fortalt

  • Thomas Ladegaards bud på hvorfor december måned og kvindeslutrunder kan noget særligt

  • Historien om Ulrik Wilbek og det danske kvindelandsholds opblomstring

  • Den første EM-slutrunde i 1994 - med dansk guld til følge

  • Den tunge arv, som siden fulgte

  • Enkelte legender fra bogen, som Thomas gerne vil fremhæve

  • og meget andet!


Du kan lytte til vores andre EM-optakter - og alt det andet gratis indhold fra Mediano Håndbold - lige herunder:


Udsendelserne er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland, som har gjort det muligt, at Mediano Håndbold overhovedet eksisterer og er kommet til verden i 2018. Det samarbejde fortsætter resten af året, og vi er stolte over, at Sparekassen Kronjylland fortsat vil være med på rejsen.

Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.

Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.

På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.

Foto: Lars Ronbog/FrontzoneSport via Getty Images

SparKron bottom.png
Protest, BSVs skilsmisse, kynisme-snak, håndboldcouture og Greens skisokker

Protest, BSVs skilsmisse, kynisme-snak, håndboldcouture og Greens skisokker

På besøg hos Emil Nielsen i Skjern: "Jeg er kluntet, når jeg står på mål"

På besøg hos Emil Nielsen i Skjern: "Jeg er kluntet, når jeg står på mål"