Kvinde update: Esbjerg mestre og optakt til Champions League Final Four
Podcast: Team Esbjerg er danske mestre efter tre fremragende finaler mod Odense Håndbold. Nykøbing Falster vandt en lige så medrivende bronzeserie og henviste Ikast til fjerdepladsen.
Vi fik en stadfæstning af det duopol, Esbjerg og Odense har etableret. Og vi fik tre finaler på meget, meget højt niveau. Nok var slutspillet tæt på det kedelige. Det var finalerne og bronzekampene ikke.
Vi bad Martin Albertsen og Allan Heine om at se tilbage på sæsonafslutningen og Esbjergs flotte finale. Og så brugte vi også anledningen til at spørge, om Henny Reistad nu er den bedste danske udlænding, der har spillet i den danske liga.
Endelig så vi til sidst i udsendelsen frem til weekendens Final Four i Champions League. Få det fulde overblik her.
AF THOMAS LADEGAARD
Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter, Bluesky og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.



