RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Håndbold som national sammenhængskraft – med Ann Lykke Davidsen og Stanis Elsborg

Håndbold som national sammenhængskraft – med Ann Lykke Davidsen og Stanis Elsborg

Podcast: Midt i en geopolitisk krise om Grønland i januar indtog de danske håndboldherrer Boxen i Herning, samlede nationen og vandt guld til nationen. Som et lyspunkt i en mørk tid.

Håndbolden spiller nu en ganske særlig rolle i en dansk, national sammenhæng. Men hvad er det for et fællesskab, håndbolden kan skabe under en slutrunde? Og hvilken rolle spiller sporten i en omskiftelig og turbulent tid med store geopolitiske forandringer?

Det satte vi os for at undersøge sammen med Ann Lykke Davidsen, kommunikationschef i DanskHåndbold, og Stanis Elsborg, leder af Play the Game.

AF THOMAS LADEGAARD

I december modtog Donald Trump FIFA’s fredspris, lige før jul blev Hassan Moustafa genvalgt som IHF-præsident og i januar var Danmark i centrum for en geopolitisk krise om Grønland. Den 14. januar var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt til møde i Washington med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og vicepræsident, J.D. Vance.

Dagen efter, den 15. januar, startede EM. Og det var som om den slutrunde, midt i en turbulent tid, fik en ekstra betydning. Håndbolden kan måske noget særligt netop der.

”Holdet har begejstret og samlet hele Danmark i et stort fællesskab.”
— Adm. direktør i DanskHåndbold, Heino Knudsen

Vi var på besøg i Brøndby hos DanskHåndbold og talte om håndbold som sammenhængskraft med:

  • Ann Lykke Davidsen, kommunikationschef i DanskHåndbold

  • Stanis Elsborg, leder af Play the Game, det danske initiativ for demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i sporten.

Undervejs nævner vi bl.a. Stanis Elsborgs artikel fra VM i 2019 med titlen ”Verdensmestrene der samlede danskerne

Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter, Bluesky og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images

Herre update: Status på grundspillet med Sonni Larsen

Herre update: Status på grundspillet med Sonni Larsen

Jagten på sandheder – Flemming Povlsen og Peter Bredsdorff om individet i fællesskabet

Jagten på sandheder – Flemming Povlsen og Peter Bredsdorff om individet i fællesskabet