Vigtige tendenser i Herreligaen – med Magnus Guldager
Podcast: Fredag var vi hjemme hos Magnus Guldager i Aarhus for at gå bag de umiddelbare nyheder i Herreligaen og blive en smule klogere.
Magnus er tidligere cheftræner for U17-drengene på Skanderborg Håndbold Elite Akademi og i dag assistent for AGF’s herrer i 1. division. Sammen kiggede vi på de tendenser, der er ved at flytte sig i spillet, og vi forsøgte at udfordre nogle af de gængse historier om holdene.
Du kan bl.a. høre om GOG og Aalborgs sæsonstart. Vi skal omkring Ribe-Esbjerg og tale om Fredericias defensiv - der nu er uden hjemvé. Og så taler vi også om brugen af unge spillere i ligaen. Hør om nogle af de tendenser, vi ser som vigtige lige nu i herrernes liga.
AF THOMAS LADEGAARD
I udsendelsen kan du blandt andet høre om:
GOG’s sæsonstart – bl.a. med fokus på frontscreeninger
Aalborgs lidt svingende start – hvad fortæller tallene egentlig?
Skjerns effektivitet
Fredericias defensiv
Ribe-Esbjergs overraskende andenplads – hvor langt kan det bære?
Brugen af unge spillere i Herreligaen
Det bliver detaljeret, og vi kommer omkring de underliggende parametre. Så er du advaret!
Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Getty Images.




