RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Trænerportræt: Ole Gustav Gjekstad, Mark Strandgaard og Håndboldens ABC i Odense Håndbold

Trænerportræt: Ole Gustav Gjekstad, Mark Strandgaard og Håndboldens ABC i Odense Håndbold

Podcast: Nu kommer de helt store kampe. Efter en landsholdspause går det snart løs igen med kvindernes slutspil, og i slutningen af april er der kvartfinaler i Champions League.

Odense Håndbold er med, der hvor det nu for alvor gælder de store titler. Vi tog på besøg i Idrætshallen og mødte cheftræner Ole Gustav Gjekstad og assistenttræner Mark Strandgaard. Til en samtale om sæsonen så langt - og om de to måneder forude der kommer til at definere sæsonen. Det kom til at handle om at skabe kultur, om de kampafgørende detaljer, om ledelse under stort pres - og om at starte i det små med en Håndboldens ABC.

AF THOMAS LADEGAARD

"Hvis håndboldspillere var svømmere, var de druknet til hver eneste træning."

Inden sæsonen omtalte vores eksperter Ole Gustav Gjekstad som ”årets største transfer i kvindeligaen.” Da han kom til Odense, mødte han ind til en bred og kompetent trup med landsholdsspillere på alle positioner. Han tog bl.a. fat på det, han kalder “Håndboldens ABC” - på at få alt det basale på plads.

Igennem hele sæsonen har trænerteamet i Odense arbejdet ud fra en række principper og i forsøget på at understøtte en sund kultur. De kommende to måneder vil vise, om strategien og indsatserne bærer frugt i en lang sæson med et utal af kampe.

Og det starter allerede den 17. april i slutspillet hjemme mod Ikast. Den 28. april venter den første kvartfinale i Champions League mod Bietighiem.

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images.

Trænerportræt: Marc Uhd og eventyret i Ringsted

Trænerportræt: Marc Uhd og eventyret i Ringsted

Jagten på sandheder #16: Danske trænere i udlandet med Nicolej Krickau og Peter Bredsdorff

Jagten på sandheder #16: Danske trænere i udlandet med Nicolej Krickau og Peter Bredsdorff