RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Talentudvikling Special: Samtaler med talentchef Søren Skaastrup Frydendal og landstræner Flemming 'Tuborg' Larsen

Talentudvikling Special: Samtaler med talentchef Søren Skaastrup Frydendal og landstræner Flemming 'Tuborg' Larsen

Podcast: I marts lancerede DanskHåndbold en ny talentstrategi. Nu skal strategien ud og leve. Derfor besøgte vi over weekenden talentchef Søren Skaastrup Frydendal og landstræner Flemming 'Tuborg' Larsen, da der blev afholdt talentsamling for både piger og drenge. For en status om hvordan det går med strategien og hvilke forandringer, den fører med sig. Men også til en status oven på sommerens slutrunder på ungdomssiden. Vi tog til Vejen og kom hjem med samtaler med talentchef Søren Skaastrup Frydendal og landstræner Flemming 'Tuborg' Larsen.

AF THOMAS LADEGAARD

I marts besøgte vi DanskHåndbolds talentchef Søren Skaastrup Frydendal, da han og DanskHåndbold lancerede en ny talentstrategi.

Nu skal strategien ud og leve. Derfor besøgte vi talentchef Søren Skaastrup Frydendal over weekenden, da der blev afholdt talentsamling for både piger og drenge. Søren Skaastrup Frydendal slår fast, at han ikke vil være "frelst". Strategien er ikke et korstog. Den indebærer til gengæld en række forandringer.

Strategien indeholder fire konkrete tiltag:

  • Samarbejdet om den hele håndboldspiller

  • Mere kompetenceudvikling og mindre selektion

  • Forskellighed

  • Begejstring og motivation

Vi spørger Søren Skaastrup Frydendal, hvad det helt konkret betyder. Og vi taler om, hvordan strategien skal ud og leve, og hvordan vi vil kunne se den i praksis.

Søren Skaastrup Frydendal i hallerne i Vejen.

Flemming 'Tuborg' Larsen har igennem en årrække været en ledende figur på de unge kvindelige landshold. Nu skal han være med til at implementere DanskHåndbolds nye talentstrategi.

Det har givet ham nye roller og nye opgaver. Men i kernen ligger stadig glæden ved at udvikle unge mennesker til dygtige håndboldspillere.

Vi mødte ham til talentsamling i Vejen til en samtale om at udvikle talenter i en ny virkelighed og struktur. I en virkelighed hvor det mentale spiller en større rolle i talentudviklingen.

Der blev samtidig plads til at tale om sommerens slutrunder - og om alt det som de danske hold tager med sig.

Landstræner Flemming 'Tuborg' Larsen i Vejen.

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Fotos: DanskHåndbold og Mediano

Jagten på sandheder #11: Strategi og kultur i FC Nordsjælland og Right to Dream med Mads Davidsen og Peter Bredsdorff

Jagten på sandheder #11: Strategi og kultur i FC Nordsjælland og Right to Dream med Mads Davidsen og Peter Bredsdorff

Kvindeliga update: Den store optakt til ligaen 2023/24 med Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen