RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Jagten på sandheder #12: Psykologisk tryghed med Peter Bredsdorff-Larsen og Ole Lauge Sørensen

Jagten på sandheder #12: Psykologisk tryghed med Peter Bredsdorff-Larsen og Ole Lauge Sørensen

Podcast: Da landstræner Jesper Jensen den 2. november udtog sin trup til det kommende VM på hjemmebane i december fik begrebet ”psykologisk tryghed” en fornyet aktualitet. Det er i disse år et begreb, der bliver anvendt meget. I sportens og håndboldens verden. Men i høj grad også mere bredt i vores arbejdsliv. I vores månedlige jagt på sandheder i sportens og håndboldens verden tog vi på besøg hos Ole Lauge Sørensen. Han har arbejdet med det i en række danske virksomheder og organisationer. Og så er han på vej med en bog om emnet, der indeholder både en teoretisk og pratisk forståelse af ”psykologisk tryghed”. Vi forsøgte at blive klogere på, hvad begrebet egentlig betyder - og ikke mindst hvad vi kan bruge det til i håndboldens verden.

AF THOMAS LADEGAARD

Hver måned jagter vi sandheder i håndboldens verden. Vi prøver at blive klogere på alt det ved håndbolden. Vi forsøger at undre os. Og vi prøver at opsøge nye vinkler eller tilgange, der kan gøre os klogere.

Det var Harvard-professor Amy Edmondson, der i forbindelse med hendes forskning i high performance i sundhedssektoren stødte på det interessante fænomen, at nogle af de bedst præsterende teams også var dem, der var bedst til at håndtere fejl - og til at lære af dem. De bedste teams havde psykologisk tryghed som fundament for store præstationer.

Op til udtagelsen af kvindernes VM-trup den 2. november var det store spørgsmål, om trænerteamet ville udtage 16 eller 18 spillere til truppen. Traditionelt har Jesper Jensen og Lars Jørgensen insisteret på at holde sig til 16 spillere og ikke have reserver siddende udenfor. Argumentet har været, at ”landsholdet skal være et godt sted at være”, og de har været meget tydelige om, at ”psykologisk tryghed” er fundamentet for store præstationer.

”Psykologisk tryghed” blev brugt flere gange som begreb af landstræner Jesper Jensen på pressemødet den 2. november. Det er i det hele taget et begreb, der bliver anvendt meget. Både i sportens og håndboldens verden. Men i høj grad også mere bredt i vores arbejdsliv. Vi tog på besøg hos konsulentvirksomheden Aletheia i Aarhus og hos virksomhedens stifter Ole Lauge Sørensen, der er på vej med en bog om ”psykologisk tryghed”. For at blive klogere på begrebet - og på hvordan ”psykologisk tryghed” overhovedet passer ind, når vi taler landshold og elitesport.

Vi kom undervejs til at tale om skideballer som ledelsesværktøj. Peter Bredsdorff har tilbage i 2019 været meget tydelig omkring dette begreb og kaldt skideballer for en ledelsesmæssig falliterklæring i en respons til daværende landstræner Klavs Bruun Jørgensen:

Foto: Ole Lauge Sørensen

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images

VM 2023 Special #1 - Jesper Jensen: “Det har været en vild tur”

VM 2023 Special #1 - Jesper Jensen: “Det har været en vild tur”

Trænerportræt: Dennis Bo Jensen om livet i Lemvig-Thyborøn og den nye rolle som landstræner for U18-landsholdet

Trænerportræt: Dennis Bo Jensen om livet i Lemvig-Thyborøn og den nye rolle som landstræner for U18-landsholdet