RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Spillerportræt: Morten Olsen og hans indædte vej frem i håndboldens verden

Spillerportræt: Morten Olsen og hans indædte vej frem i håndboldens verden

Podcast: Lige nu er han forsvarende olympisk mester, dobbelt verdensmester, pokalvinder og vinder af grundspillet med GOG. Morten Olsen er på alle måder en usædvanlig herre i dansk håndbold. Vi har mødt ham i dagene før starten på slutspillet. For at tale om sæsonen i GOG. Men i høj grad også om hans usædvanlige vej i håndbolden og på det danske landshold.

AF THOMAS LADEGAARD

Lørdag starter herrernes slutspil. Vinderen af grundspillet blev GOG. Og den fynske storklub starter slutspillet med et klassisk opgør ude mod Kolding IF.

Inden slutspillet begynder, besøgte vi GOG’s Morten Olsen. Til en samtale om sæsonen og om at komme hjem til GOG og den danske liga.

Men i høj grad også om en helt særlig og usædvanlig karriere i den internationale håndbold og på det danske landshold.

Morten Olsen fik sin debut på det danske landshold i 2006. Men der skulle gå hele ti år, før han kom med til sin første slutrunde. Undervejs var han afsted på utallige træningssamlinger og blev altid siet fra lige til sidst.

Men han gav ikke op. Og lige op til OL i Rio afbrød han sin sommerferie på Bali og tog til Rio og blev en væsentlig del af det danske guldhold.

Hør ham fortælle om hele den rejse.

Med en højde på 184 cm. har han hele tiden skullet kæmpe og bevise sit værd. Der har været meget modstand undervejs. Men også en modstand der har gjort stærk.

Hør bl.a. hvad han lærte af den spanske spillestil af Carlos Ortega og Iker Romero i Hannover. Og få historien bag OL i Rio i 2016 og den berømte Instagram-story under VM i 2019.

Morten Olsen 2.jpg
SparKron bottom.png

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Fotos: Getty Images og GOG

Herreligaen Update: Èn runde inde i slutspillet - med Fredin og Nyberg

Herreligaen Update: Èn runde inde i slutspillet - med Fredin og Nyberg

Strange & Ladegaard Ekstra: Fusionen mellem Skanderborg og Aarhus

Strange & Ladegaard Ekstra: Fusionen mellem Skanderborg og Aarhus