RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Motivation Special – Nikolaj Jacobsen med glæden og fællesskabet som afgørende motivationsfaktorer

Motivation Special – Nikolaj Jacobsen med glæden og fællesskabet som afgørende motivationsfaktorer

Podcast: Med to VM-titler har landstræner Nikolaj Jakobsen allerede indskrevet sig som en af håndboldens helt store trænere. Titlerne har givet ham en ro, og han er stadig drevet af glæden ved spillet og det sammenhold, man får i et fællesskab med andre mennesker. Mød landstræner Nikolaj Jacobsen i en samtale om motivation - og alt det der driver ham.

AF THOMAS LADEGAARD

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af pensionsselskabet Velliv - og er en del af en serie om motivation og arbejdsglæde.

Her kan du opleve en samtale med Nikolaj Jacobsen om motivation. Om hvornår han er mest motiveret, og om hvordan han undervejs har fundet motivationen i både med- og modgang.

Som spiller oplevede han det meste på banen. Store triumfer med THW Kiel. Men også svære perioder med alvorlige skader. Som træner har han allerede vundet det meste. Med Aalborg Håndbold, Rhein-Neckar Löwen og det mandlige danske landshold.

Vi mødte Nikolaj Jacobsen hjemme på et solbeskinnet Thurø – og sammen med familiens hund Alvin. Det blev til en samtale om de overvejelser, han gør sig som leder for det måske bedste danske landshold nogensinde. Det handler bl.a. om, hvordan man kan finde den ekstra motivation på et landshold, der ofte mødes midt i en presset hverdag. Hør om hvordan han og teamet forsøger at skabe de rammer, der giver overskud og glæde - og medaljer til dansk håndbold.

Nikolaj Jacobsen er mest motiveret, når han møder glade ansigter. Uanset om det er på et landshold eller på sønnens U13-hold. Og han er meget bevidst om at udvise den glæde og det engagement i sit lederskab.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Landstræneren fyldte i øvrigt for nylig 50 år. I den forbindelse hyldede vi ham med denne video fra EM i 1994:

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Fotos: Getty Images.

VM special #4: "De skal tro på det nu." Optakt til VM i Spanien med Kasper Andersen og Martin Albertsen

VM special #4: "De skal tro på det nu." Optakt til VM i Spanien med Kasper Andersen og Martin Albertsen

VM Special #3: Jesper Jensen i stort interview inden VM

VM Special #3: Jesper Jensen i stort interview inden VM