RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Trænerportræt: Jan Leslie på russisk eventyr i storsatsende CSKA Moskva

Trænerportræt: Jan Leslie på russisk eventyr i storsatsende CSKA Moskva

Podcast: Rusland er en af de nationer, der har præget håndboldhistorien, og som har henrykket verden med fantastiske hold og individualister. I de senere år er det særlig sket på kvindesiden. Og lige nu foregår der en stor satsning i den russiske liga og den russiske kvindehåndbold. I spidsen for ambitiøse CSKA Moskva står danske Jan Leslie, der i denne podcast gør os meget klogere på russisk håndbold og hans liv som træner.

AF THOMAS LADEGAARD

Normalt hører vi kun om russisk håndbold i forbindelse med slutrunder, eller når et dansk hold skal møde Rostov Don eller til nød Chekhovskie Medvedi i Champions League. Men den russiske kvindeliga er i den grad på vej frem, og der er flere danskere i centrum. Ikke mindst en dansk træner med en unik indsigt i russisk håndbold.

Jan Leslie har høstet stor succes i Randers HK og har også trænet storklubben Rostov Don. Nu er han hyret ind til storsatsende CSKA Moskva. Bag projektet i hærens gamle klub står Sergej Shishkarev, som også er formand for det russiske håndboldforbund. Målsætningen for Jan Leslie er klar: Inden for to år skal CSKA Moskva være russisk mester. Inden om tre år skal Moskva-klubben vinde Champions League.

rostov don anna sen.jpg

Det er aggressive målsætninger. Men Jan Leslie er også på vej til at opbygge et hold primært bestående af unge russiske spillere, som kan indfri de store målsætninger.

Lige nu har han spillere som rutinerede Shana Masson og Sabina Jacobsen sammen med store russiske profiler som Polina Vedyokhina, Antonina Skorobogatchenko, Ekaterina Ilyina og ikke mindst Daria Dmitrieva.

leslie på bænken.jpg

Vi får hele historien om CSKA Moskva og om den russiske kvindehåndbold. Men vi får også et særligt perspektiv på talentudvikling og historien om Jan Leslies tid i bl.a. Randers HK og hos Ribe-Esbjergs herrer.

Hør hele udsendelsen her:

leslige 2.jpg
cska fans.jpg
leslie.jpg

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images og CSKA Moskva.

SparKron bottom.png
Herre Håndbold Ligaen: Kombineret Skjern/TTH-hold og Aalborgs suveræne sæson

Herre Håndbold Ligaen: Kombineret Skjern/TTH-hold og Aalborgs suveræne sæson

Håndbold i Coronaens tid: Lab med Troels Banggaard om den mentale omstilling i Corona-tiden

Håndbold i Coronaens tid: Lab med Troels Banggaard om den mentale omstilling i Corona-tiden