RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Trænerportræt: Lars Frederiksen - Redningsaktion Horsens og glæden ved at udvikle

Trænerportræt: Lars Frederiksen - Redningsaktion Horsens og glæden ved at udvikle

Podcast: Både som spiller og som træner har han prøvet store succeser. Lars Frederiksen har vundet DM-guld og spillet på den højeste europæiske scene. Han har også prøvet at blive fyret to gange som træner. Han skulle egentlig have brugt sæsonen på at udvikle U17-drengene i Fredericia. Men så ringede Horsens' ligakvinder og bad ham være med til at redde klubben i HTH ligaen. Den mission er nu på vej til at lykkes.

AF THOMAS LADEGAARD

Det er ikke for meget at sige, at Lars Frederiksen er vokset op i en udpræget håndboldfamilie. Hans mor spillede i den bedste række. Og hans far Per Frederiksen var cheftræner i Fredericia KFUM i de gyldne år i 70’erne. Senere gjorde Per Frederiksen Kolding IF til et storhold i Danmark.

Det satte alt sammen sit præg på Lars Frederiksen. Som barn havde han svært ved at se tv, fordi hans far havde to VHS-maskiner kørende på samme tid og klippede kampe sammen. Og da han blev seniorspiller i Kolding fik han sin far som træner.

“Det skal være simpelt. Det skal være enkelt. Det skal være nemt at gå til.”

Sådan beskriver Lars Frederiksen sin tilgang til det at være træner.

GettyImages-461677510.jpg

Men Lars Frederiksen kom hurtigt til at stå på egne ben og var som kulturbærer en væsentlig del i opbygning af det enorme “powerhouse” Kolding IF udviklede sig til.

Siden har han som træner vundet medaljer med KIF Vejen og Team Esbjerg. I 2016 var han som træner med til at vinde DM-titlen med Team Esbjerg efter en yderst dramatisk afgørelse i finalen. En afgørelse der kan ses i klippet her ovenfor.

I de seneste måneder har han kæmpet for at skrabe points sammen til ligadamerne i Horsens. Hele den historie får vi i denne samtale.

Hør hele udsendelsen her:

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images

Special - Klavs Bruun taler ud

Special - Klavs Bruun taler ud

Håndbolden på stand-by: En særudsendelse om sæsonafslutningen i coronavirussens skygge

Håndbolden på stand-by: En særudsendelse om sæsonafslutningen i coronavirussens skygge